Efter dage med is og sne blev grusvejene omkring Gadbjerg til ét langt, blødt, smattet og vådt inferno. Det gjorde underlaget tungt som gammelt havregryn med mælk på, og både dæktryk og mod blev testet til det yderste, allerede før startskuddet gik. Her var ingen hurtige, tørre km, bare jysk vintergravel i sin mest kompromisløse form.
💥 Fra start til mudderbad
Startskuddet kl. 11:00 sendte først feltet med “De hurtige” og 30 sekunder efter rullede “De Glade” afsted, ud på den ikoniske 10,1 km rundstrækning, kendt som Strade Grigi, De Grå Veje.
Vejret på dagen var også gråt.
Ruten var pakket med lange grusflader og små bakker hvor vådt grus stille og roligt begyndte at suge energi ud af både krop og sjæl.
Underlaget var alt andet end elegant; det var, og ret hurtigt lignede rytternes ansigter en minearbejder fra Roubaix. Rædselsvækkende og forbandet sjovt på samme tid, da flere ryttere kørte ud på den ene omgang efter den anden og passerede målstregen til høj techno-musik med et smil på læben.
Mens rytterne forsøgte at finde rytmen på det mudrede grus, blev feltet hurtigt strakt ud. Nogle kørte med fokus som var det en klassiker i Toscana, andre med et grin, som kommer når det går op for en, hvad det er man frivilligt har kastet sig ud i, på sådan en høj hellig søndag, hvor lænestolen og kaffe nok havde været mere komfortabelt.
🏁 Kampen om prikkerne og stoltheden
Vi tør godt skrive, at Polkadot løbene efterhånden har en vis prestige over sig. For i de flestes bevidsthed er de forbundet med en vis form for personlig præstation og udfordring. Både for ryttere forrest og bagerst i feltet. Ingen kommer sovende igennem.
Løbet varede cirka 1,5 time, og det var hverken kaffe eller podieplaceringer, der holdt folk tilbage, det var den rå kamp mod både modstandere og elementerne.
Efterhånden som omgangene blev kørt, begyndte kampen om pointene til den samlede cup stilling at tælle mere og mere. Det handlede nu om, at bide sig fast i den gruppe man nu en gang var havnet i.
Det var tydeligt, at den, der kunne holde hovedet koldt og cyklen på gruset, havde fordelen. Både hos de hurtige og hos de glade.
Dog var der tydeligvis mere køreglæde hos de glade, som kæmpede sig frem med det bedste de havde lært.
🏆 Vindere på en dag som ingen vil glemme
Da målflaget endelig vajede i den kolde januarvind, var det ryttere med ben af stål og smil fulde af grå muddermasker, der gik frem for at modtage deres belønning. Podiet blev fyldt med mudderprikkede ryttere, som med stolthed kunne hæve både point og selvfølgelig prisvindende kaffebønner fra CleverCoffee, øl fra Kloster Bryggeriet og gavekort fra Cikkel Copenhagen.
Selvom underlaget var tungt og forholdene langt fra perfekt, viste alle deltagere, at gravel ikke kun handler om fart og teknik, det handler om fællesskab, vilje og kærlighed til gruset.
Et kapitel rigere i vintergravelens folkesagn
2. afdeling af Polkadot Gravel Cup viste igen, at når vinterens vejrlig rammer, så står der kun ét tilbage: mod, mudder og masser af grin. Rytterne tog hjem med våde sokker, historier og personlige sejre eller nederlag, der nok skal blive fortalt om igen til næste års udgave af Strade Grigi.