Vinteren er ved at slippe sit tag, og hos Polkadot-redaktionen er det tid til at gøre status. For hold nu op, hvor har I leveret.
Kulde, vind, mudder, frosne tæer og stive ben til trods.. I mødte op, gav den gas og skabte endnu en uforglemmelig vinter sæson på gruset.
Kort sagt: I er for seje. Og en lille smule tossede. Men mest seje 💛
En vinter vi sent glemmer (og sent får varmen af igen)
Med tre afdelinger i Gravel Cuppen og vores New Years GRVL Resolution fik vi skudt året i gang på bedste gravel-manér: med sved på panden, mudder på stellet og kaffe i litervis bagefter (når vores kaffemaskine og generator ellers virkede)
Uanset om du kæmpede i front, jagtede dine venner, eller bare kæmpede mod dine egne ben, var du med til at skabe den stemning, som gør Polkadot til noget særligt.
Og til jer, der stod og heppede, ringede med ko-klokker eller bare råbte “KOM SÅ!”: Tak. I er guld værd 🫶

Gravel Brevét Series: Kilometer på kontoen og i benene
I år er vores Gravel Brevét Series for alvor kommet op i gear. Allerede under New Years GRVL Resolution, for første gang nogensinde, kunne der samles kilometer på Brevét-kontoen. Og ja… flere af jer gik straks i gang, som om det var Black Friday i kilometer tilbud😅
Nu følger Classique du Fer og Ribe Tønder Classique, hvor der samlet kan høstes op til 320 km.
Det betyder flere oplevelser, flere trætte smil og endnu flere undskyldninger for at spise ekstra kage bagefter.
Foråret banker på, og det gør tre klassikere også
Vi bevæger os nu ind i den tid på året, hvor solen begynder at skinne, benene føles lidt lettere (nogle dage), og motivationen (for det meste) er helt i top.
Vi glæder os til tre forårsklassikere:
🟡 Classique du Fer – Jernbane Klassikeren
📅 1. marts
Sæsonens startskud. Her finder du hurtigt ud af, om vintertræningen virkede… eller om Netflix vandt.
🟡 Spring Classic GRVL
📅 15. marts
Forår, fart, fest og fællesskab.
Vores hyldest til de 3 store; Paris Roubaix, Strade Bianche og Flandern Rundt.
En dag hvor alle kører stærkt, i hvert fald i de første 10 km 😉
🟡 Ribe Tønder Classique
📅 26. april
En ægte gravel-fest med lange stræk, grus og brosten, flotte omgivelser og selvfølgelig Gravel Pursuit for dem, der synes “rolig tur” er et fremmedord 👏

Sammen gør vi det hele til noget særligt.
Hos Polkadot handler det ikke kun om watt, placeringer og Strava-segmenter. Det handler om grin før start, sved undervejs, high-fives i mål og historierne bagefter.
Vi er enormt taknemmelige for den opbakning, I har vist gennem vinteren, og vi glæder os vildt til at fortsætte sammen med jer.
Så fyld dunken, smør kæden, og gør dig klar.
Foråret venter. Gruset venter. Og vi venter på dig 🚴♀️💛
Vi ses derude!
På vegne af
Polkadot-redaktionen










